Min mave

Jeg er ikke ekspert i maver, men jeg er blevet ekspert i min mave

 

Maveproblemer har en stor indvirkning vores liv. Det påvirker vores velbefindende, energi, humør, optagelse af næringsstoffer, overskud, appetitregulering, selvværd, mv. Trods disse store påvirkninger er dårlig tarmflora stadig et følsomt – og ret så usexet – emne hos mange. Hvorvidt vores mave er ramt af forstoppelse, diarré eller skiftende afføringsmønstre, påvirker det os og kan skabe store barrierer i vores dagligdag og mod at nå vores ønsker.

Jeg havde længe døjet med maveproblemer, som jeg først troede var normalt; ”det var vel sådan alle havde det. Jeg synes det var pinligt og holdte mine problemer (næsten) for mig selv. En god veninde, som var den eneste der kendte til mine problemer, gjorde mig opmærksom på at det ikke var normalt. I dag husker jeg ikke hvor længe eller hvornår det startede. Men min veninde spurgte mig gang på gang; hvordan går det med den mave? Hvor svaret altid var det sammen; dårligt. Store mængder luft i maven, oppustet, smerter og skiftende afføringsmønstre. I dag ved jeg det bestemt er ikke normalt.

 

2013 begyndte jeg at tage mine maveproblemer alvorligt. Symptomerne begyndte at påvirke mig i en sådan grad, at det gik udover mine sociale aktiviteter og ikke mindst mit selvværd. Efter flere tests for bl.a. cøllaki, laktoseallergi, tarmsygdomme, kikkertundersøgelser og utallige blodprøver, endte jeg med at få stillet diagnosen Irritabel tyktarm (IBS). Sygehussystemet kunne ikke hjælpe mig mere. De anerkendte mine symptomer, men et videnskabligt bevis at behandle ud fra kunne de ikke finde.

Det gik nu op for mig, at jeg stod på egne ben, og den eneste, der kunne hjælpe mig, var mig selv. Jeg startede med at udelukke gluten fra min kost, som reducerede symptomerne – men det var ikke nok. Jeg kom til en diætist, hvor jeg første gang blev præsenteret for Low FODMAP diet. Jeg har spist glutenfrit siden november 2013 og Low FODMAP diet siden april 2014. Det har skabt mere ro og overskud i maven. Når jeg mister energien og får ondt i maven, ved jeg nu, hvad det skyldes. Jeg kommer aldrig til at kunne styrer alle mine milliarder tarmbakterier, men jeg kan styre hvad jeg tilsætter min krop. Ud fra erfaringer, viden og tonsvis af “forsøg” med madvarer, ved jeg, hvad der skaber den bedste mulige tarmflora for mig.

 

Jeg er ikke ekspert i maver, men jeg er blevet ekspert i min mave.
Min livsstil er blevet uundværlig for mig. Gennem den skaber jeg energi, glæde, smil
og overskud til at være den bedste udgave af mig selv.

7 Comment

  1. Josephine says: Svar

    Hej Rikke!
    Jeg har lige ‘fundet’ din blog via instagram og kan identificere mig selv med så mange af de ting du skriver om dine problemer med din mave. Jeg har haft problemer med min de sidste 10 år, hvilket egentlig bare er blevet betydeligt værre de sidste par år. Jeg prøver selv at leve så vidt muligt efter FODMAP diæten, men har simpelthen ikke fået det til at holde det 100%. Er det muligt at sende dig en mail og høre lidt mere om hvordan du har fået det til og hvordan du fandt ud af hvad der virkede for dig?
    Hilsen Josephine

    1. Rikke Holm says: Svar

      Hej Josephine, du er mere end velkommen til at sende mig en mail, find den under kontakter. Ser frem til at høre fra dig.

  2. Tabita Knak says: Svar

    Hej Rikke, jeg har fundet dig gennem Instagram og kan virkelig relatere til mange af dine opslag omkring IBS, da dette er noget jeg også lige har fået konstateret. Er det sådan at jeg må skrive en uforpligtende mail til dig omkring mig om min situation, i forhold til at du måske kunne hjælpe med kostvejledning?😊
    Mvh Tabita

Skriv et svar