Low FODMAP diet

Low FODMAP diet er en diæt som oprindeligt stammer fra Australien. Den er blevet udarbejdet til folk med Irritabel tyktarm (Irritabel Bowel Syndrome – IBS). Jeg har spist efter diæten siden april 2014 og har fået mere ro i maven ved at følge denne diæt. Men hvad er Low FODMAP diet? Diæten er stadig forholdvis ny i Danmark. Den er på nuværende tidspunkt, i mine øjne, det bedste redskab til at få mere ro i maven.

Til en start vil jeg altid råde til at man kontakter sin læge for udredning, hvis dette ikke er sket. Det kan være mange årsager til at man har problemer med maven. Det er derfor vigtigt at udelukke andre alvorlige sygdomme. Man kan fx kun teste for cøliaki, hvis man har gluten i kroppen. Jeg gjorde selv den fejl at forsøge med glutenfri kost inden jeg søgte læge. Jeg fik godt nok en mere rolig mave. Men da jeg kontaktede lægen for udredning, skulle jeg på 6 ugers gluten kost (som var de værste 6 uger) for at blive testet. Jeg ville ønske, jeg dengang havde vidst, at man skulle have gluten i kroppen for at blive testet for cøliaki.

Hvad går Low FODMAP diet ud på?

Det handler om at begrænse eller helt udelukke bestemte kulhydrater i ens kost. Man skal igennem en periode på 6 – 8 uger, hvor man følger diæten 100%. Derefter introducere man fødevarer igen én efter én. Det handler om 4 kulhydrats typer som tarmen er mere følsom over for.

FODMAP er en forkortelse af en række kulhydrater

Fruktose (frugtsukker)

Laktose (mælkesukker)

Oligosakkarider (fruktaner og galaktaner)

Polyoler (sukkeralkoholer)

 

FODMAP kommer af de engelske betegnelser:

Fermenterbare Oligo-sakkarider, Di-sakkarider, Mono-sakkarider And Polyoler

 

Jeg vil ikke forklare diæten i detaljer men fortælle om mine erfaringer og råd i henhold til diæten. I introduktionsfasen lærer du din krop at kende helt ned til hver enkelte fødevare. Inden jeg gik på diæten kunne jeg gang på gang stå med store frustationer om; hvorfor jeg igen og igen havde ondt i maven, selvom jeg holdte mig fra gluten. Diæten har lært mig at have kontrol over min mave og min krop. I dag kan jeg (næsten) selv styrer, om jeg vil have ondt i maven. Jeg ved hvordan min krop reagere på enkelte fødevarer. Tarmene bliver også påvirket af stress, mangel på søvn mv. så for mig er kosten ikke det eneste redskab jeg kan regulere på. I i gode perioder, kan tarmen derfor tåle mere end andre. Men pointen er jeg førhen stod helt magtesløs og i store frustationer over, hvorfor jeg havde ondt. Jeg har i dag kontrollen over min krop. Hvis jeg er i en stresset periode, ved jeg hvor jeg skal være ekstra opmærksom på. (Læs mere om min mave her)

Jeg anerkender at det bestemt ikke en nem diæt og utroligt svært at huske alle FODMAP fødevarer. Men for mig er det, det hele værd. Den giver mig forhøjet livskvalitet, energi og overskud i hverdagen. Diæten har intet med vægttab at gøre, men hjælper til at få kontrol og balance i kroppen.

Hvordan virker diæten?

Førhen brugte man betegnelsen irriteret tyktarm, hvor man i dag kalder den for irretabel tarm. Den nyeste forskning viser at problemet kan starte allerede i tyndtarmen og ikke kun i tyktarmen. Optagelse af high FODMAP fødevarer er sværere for en irriteret tarm end en rask tarm. Fødevarerne giver tarmen mere luft og væske i tarmen. Kort sagt ændrer den på bevægelsesmønstrene i tarmen.  Luft- og væskedannelserne går ind og udvider tarmene/maven og kan give enten diarré, tynd afføring eller forstoppelse og smerter. I dag antages det også at en syg tarm har direkte påvirkning på vores tankemønstre.

 

Der er skrevet utallige bøger og hjemmesider, hvor du kan læse mere om diæten. Forskningen er i konstant udvikling i disse år. Der kommer hele tiden ny viden omkring tarmen, bakterier, tarmfloraen mv. så det kan være en jungle at finde ud af, hvad der er bedst for netop din tarm. Mit råd er lyt til din krop og anerkend de symptomer du oplever. Når du ikke lukker øjnene for problemet, kan du gøre noget ved det.

Jeg er langt fra ekspert på området. Men jeg har opbygget en grund viden og en enorm erfaring fra egen krop, som gør jeg skriver dette indlæg. Jeg råder dig til at læse videre om diæten og snakke med din læge, hvis du overvejer at starte på diæten.

 

4 Comment

  1. M says: Svar

    God diæt – men hold nu op hvor er der uoverskueligt. Startede du ud med opskrifterne i de danske bøger? Jeg ender altid med at give op fordi jeg ikke kan overskue det?

    1. Rikke Holm says: Svar

      Ja det er meget uoverskueligt i starten. Ja jeg startede med de danske bøger og den dansk App som hjælp til at handle ind. Jeg har lavet en kostplan med FODMAP diæt på 1700 kcal som også indeholder vejledening til opstart på diæten. Ku måske være en god måde at komme rigtigt igang?

  2. Christina says: Svar

    Hvordan er din kostplan opbygget?

    1. Rikke Holm says: Svar

      Min online kostplan som vi skræddersyer eller den færdiglavet 1700 kcal FODMAP kostplan? 🙂

Skriv et svar